Akupunktur

Akupunktur

Akupunktur er behandling med nåle. Jeg behandler både på kroppen og i ørerne. Akupunktur har især sin styrke ved problemer med muskler, smerter og bevægeapparatet i det hele taget. Det er helt almindeligt, at øreakupunktur kan reducere smerter med minimum 50 % bare efter et minut. Hvis du har været til foredrag med mig, har du selv set det blandt publikum.
Nogle af mine klienter ønsker at få zoneterapi samtidig med, at de ligger med nålene, så den mulighed har du også.

Bestil tid til akupunktur

Ring 2329 2959 eller mail til mig. Du får professionel behandling og rådgivning, og jeg instruerer dig i, hvordan du kan lave hjemmebehandling.

Hvor mange akupunkturbehandlinger?

Jeg gør meget ud af, at gøre mine klienter selvhjulpne, og derfor vil du få tilbudt instruktion i, hvordan du kan behandle dig selv. Jo mere du behandler dig selv, jo hurtigere får du et resultat og behøver ikke så mange behandlinger hos mig. Jeg anbefaler dig både punkter og zoner fra min nye bog Skab balance i krop og sind, Gyldendal 2020, men sandsynligvis også øvrige punkter.

Derfor kan det være svært at sige, hvor mange behandlinger, der skal til. Når du har fået et par behandlinger, kan jeg bedre udtale mig om, hvor hurtigt du kan nå et godt resultat udfra din respons på behandlingerne.

Akupunktur

WHO anbefaler akupunktur for bl.a.:

  • nedsat immunforsvar
  • astma
  • bihulebetændelse m.m.
  • problemer med ryg, skulder, arm, nakke
  • piskesmæld m.m.
  • smertetilstande
  • øre – og øjenlidelser
  • mave/tarmlidelser som diarré forstoppelse, hæmorider m.m.
  • stress og søvnproblemer
  • kredsløbsproblemer

 

Akupunktur – patienthistorie:

Winnie Hylleberg, Vejby: ”Jeg kan varmt anbefale, at man benytter Vivian Birlie. Jeg gik med en meget dårlig højre arm – kunne overhovedet ikke løfte den. Så jeg fik en tid til akupunktur og zoneterapi hos Vivian. Efter kun 3 behandlinger kunne jeg bruge min arm fuldstændig normalt. Det er en glæde ikke at have ondt mere efter så få behandlinger. Man møder en blid og tryg atmosfære, når man kommer til behandling, og får nøje forklaret, hvad der skal foregå, inden behandlingen sættes i gang.

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en asiatisk diagnose -og behandlingsmetode, hvis egentlige oprindelse er totalt ukendt. Kina besidder de fleste og bedst bevarede optegnelser om akupunktur, som er 4000-5000 år gamle, men akupunktur har været anvendt overalt i Asien indenfor samme tidsrum. Bl.a. har man i oldtidsudgravninger fundet årtusindgamle akupunkturredskaber og i nordafrikanske og arabiske lande er der tradition for en primitiv form for akupunkturbehandling. Acus er det latinske navn for nål og punctura betyder punktere/stikke hul i. I sin snævreste betydning er akupunktur indsættelse af nåle i ganske bestemte punkter på kroppen for at opnå en given fysisk og/eller psykisk respons. I dag indbefatter akupunktur også andre midler (fx laser, akupressur, moxabehandling, kopsætning og elstimulering) for at opnå en stimulering af akupunkturpunkterne.

Akupunktur blev populært i vesten

I nyere tid skyldes akupunkturens popularitet, at Mao i 1949 ønskede at gøre en effektiv indsats for den kinesiske folkesundhed og forlangte således de gamle traditionelle behandlingsmetoder genoptaget. Kina havde en katastrofal lægemangel på daværende tidspunkt og havde brug for en mirakelkur til stimulering af folkets arbejdsduelighed, der ikke måtte belaste økonomisk. Det kunne akupunkturen indfri; på 3 måneder kunne man uddanne et hold ”barfodslæger”. Disse kunne behandle de fleste funktionelle lidelser som fx diverse smertetilstande, der forhindrede befolkningen i at passe deres arbejde. Herved blev der plads på hospitalerne til de alvorligt syge og akupunkturens succes var en kendsgerning, som rygtedes i Vesten i begyndelsen af 1970-erne.

Akupunktur er forlængst anerkendt af WHO, som en effektiv behandlingsmetode mod mange forskellige lidelser.

 

Akupunktur – patienthistorie:

Winnie Hylleberg, Vejby: ”Jeg kan varmt anbefale, at man benytter Vivian Birlie. Jeg gik med en meget dårlig højre arm – kunne overhovedet ikke løfte den. Så jeg fik en tid til akupunktur og zoneterapi hos Vivian. Efter kun 3 behandlinger kunne jeg bruge min arm fuldstændig normalt. Det er en glæde ikke at have ondt mere efter så få behandlinger. Man møder en blid og tryg atmosfære, når man kommer til behandling, og får nøje forklaret, hvad der skal foregå, inden behandlingen sættes i gang.

Klinik på Lystrupvej 32, 3550 Slangerup. Kører også ud mod tillæg.

Vivian Birlie

Vivian Birlie har praktiseret og undervist i zoneterapi og akupunktur i 20 år og udbyder en professionel zoneterapiuddannelse og diverse kurser bl.a. selvhjælpskurser. Hun har udgivet 5 bøger om zoneterapi og akupunktur – 2 af dem på Gyldendal. Læs mere om bøgerne her.

Vivian holder foredrag rundt omkring i landet, hvor hendes nye bog ”Skab balance i krop og sind, Gyldendal 2020, indgår som en naturlig del.

Hun er RAB-registreret i zoneterapi og akupunktur, hvilket betyder, at Sygeforsikringen "danmark" giver tilskud til hendes behandlinger, der også er dækket af langt de fleste sundhedsforsikringer.

Læs mere om Vivian her.

 

 

Registreret alternativ behandler

Registreret alternativ behandler - i akupunktur og zoneterapi

Din garanti for en veluddannet behandler

Forsikringsselskabernes sundhedsordninger kræver RAB-behandlere for at dække behandlinger