Stresset hund

Stresset hund – tryk her

Stress

Behandling af stress

Stresset hund – hvordan kan du hjælpe din hund:

Ny undersøgelse i Sverige viser, at der er en sammenhæng mellem stress hos ejer og hund. Forsøget er lavet med kvindelige ejere og deres hunhunde: 33 Shetlands sheepdogs, 25 bordercolliere.

Man har målt stresshormonet kortisol i hhv. ejer og hunds hår to gange med seks måneders mellemrum. Målingerne afspejler de seneste måneders stressniveau.

Hundene blev tillige 2 gange forsynet med et aktivitetsmåler-halsbånd i 1 uge for at kortlægge, hvordan en gennemsnitsuge så ud for hunden.

 

Og til sidst gennemgik hund og ejer personlighedstest, hvor træningsniveauet med hunden indgik.

Man sammenlagde kortisolniveauet i håret med aktivitetsmåler-halsbåndet og nåede frem til følgende konklusion: længerevarende stress hos hundeejere falder sammen med et lignende stressniveau hos deres hunde.

Min erfaring med stressede hunde:

Hunde er rigtig gode til at aflæse os og vores følelsesmæssige tilstand. Som hundezoneterapeut har jeg ofte erfaret, at en hund har adopteret ejerens stress. Når jeg snakker med ejeren om det, går der ofte et lys op for dem. Pludselig kan de se sammenhængen mellem deres egen stress og hundens bl.a. med tidspunktet for, hvornår hundens stress er opstået i forhold til deres egen.

Andre faktorer, der stresser en hund:

Adopteret stress fra ejeren er altså bare en måde en hund kan blive stresset på. Der er selvfølgelig andre faktorer, der kan stresse en hund. Smerter og anden sygdom, uro, skænderier og dårlig stemning i hundens omgivelser, sorg og savn over at have mistet en ven (barn flyttet hjemmefra, skilsmisse, anden hund eller kat osv.), dårlig kost, tungmetalforgiftning, bolig med skimmelsvamp, meget alene eller manglende stimulering både fysisk og psykisk.
Derfor er det utrolig vigtigt at finde frem til årsagen til hundens stress og reducere eller helst fjerne den. Det er naturligvis ikke altid muligt, men heldigvis er der så metoder til at hjælpe din hund fx zoneterapi.

Hvad kan du gøre, hvis din hund er stresset:

Du kan enten forsøge dig med punkter mod stress fra min bog Tryg og tilfreds eller du kan opsøge en af mine uddannede hundezoneterapeuter fra Sano Canis. Kig på min side under zoneterapi til hund og kat og herunder certificerede hundezoneterapeuter.

Hvis du vil arbejde professionelt med hunde kan du tage min 1-årige dyrlægecertificerede uddannelse til hundezoneterapeut. Læs mere her.

På billedet kan du se et af de punkter, du kan bruge hvis din hund (eller kat) er stresset.

På hunden sidder punktet – det røde punkt – på begge forpoter. Du skal du helt ned i fordybningen og trykke ned i retning mod den lille trædepude ved “håndledet”. Tryk minimum 40 sekunder på hver pote flere gange dagligt. Du kan også massere blidt i de grønne punkter på bagpoterne. Hvis din hund har hjertesygdom, skal du bruge det skraverede punkt på bagpoterne.
I min bog Tryg og tilfreds kan du finde flere punkter mod stress. Læs mere om bogen her.

På dig sidder punktet som vist på billedet lige i håndledsbøjningen på lillefingersiden. Også her skal du trykke minimum 40 sekunder på begge hænder flere gange dagligt.